Min hobby er ”sports fiskeri”. Jeg hedder Gert Midtgard (medlem af FFFD) og bor i Vejle. Jeg er passioneret fluefisker, dog uden at være fanatisk.


Har det meste af mit liv, været så privilegeret at have familie i Canada fra Halifax i øst til Vancouver Island i vest. Netop på Vancouver Island begyndte mit fiskeri tilbage i 1975 sammen med min storebror som boede på øen sammen med familien. Siden er det blevet til utroligt mange fisketure til “det store land mod vest” og i de sidste 20 år med én til to ture om året, enten alene, eller som freelance turleder for sportsfiskere fra Skandinavien. Gennem mange år i Canada har jeg opbygget et bredt netværk af professionelle canadiske guider, som har lært mig at respektere de canadiske love og regler omkring sportsfiskeri, hvilket er meget anderledes end i Danmark og meget seriøst.

Har et stort kendskab til det Skandinaviske fiskeri og har fisket i mange af de norske elve – heriblandt 5 år som testfisker. De danske åer besøger jeg ofte, Skjern å hvor jeg har mit sommerhus ligger mit hjerte særligt nær. Ofte går turen til Karup eller Vejle å og jeg er medlem af 3 sportsfisker foreninger.

Jeg er en meget dedikeret fluefisker og 99% af mit fiskeri foregår i dag med fluestangen. Jeg behersker de fleste kasteteknikker og har stor viden om liner og fluevalg til de forskellige  canadiske floder vi fisker i.

This slideshow requires JavaScript.

Send this to a friend