Når alt andet kikser…

Ventetiden kan føles uendelig, men behøver ikke være udelukkende negativ.
Disse linier bliver skrevet i Canada, har taget den lange tur til Skeena systemet for at opfylde en gammel drøm – at fange en Steelhead på flue. Forventningerne har været tårnhøje, har trippet rundt som et lille barn der kredser om juletræet, bundet flue efter flue og brugt en mindre formue på nyt fiskegrej (altid godt med en undskyldning for at udvide grejsamlingen).

Ved ankomsten til Terrace ved Skeena, kan jeg lettere slukøret konstatere at det ikke bare regner, det står ned i lodrette stænger, floderne ligner cocio og fører store træstammer med sig, og da regnen efter to døgn har smidt i omegnen af 200 mm.(!) begynder jeg så småt at tvivle på om det overhovedet bliver til noget fiskeri i denne omgang. Heldigvis viser vejrudsigten gode takter og vores guider forsikrer os om at floderne nok snart skal genfinde et fornuftigt leje. Selvom at skuffelsen er svær at sluge, holder jeg stædigt fast i min optimisme og er samtidigt benovet over hvor smukt og storslået der er i denne del af Canada, ligeledes hjælper udsigten til en god afslutning på ugen godt på humøret, så der er ikke andet for end at få en på opleveren og få det bedste ud af ventetiden. Vi kører lange ture og kigger på flod efter flod, snakker med lokale og får tips og tricks til området, nyder synet af bjørne og majestætiske hvidhovede havørne, binder fluer til de kommende dages fiskeri og sysler med grejet.

 

Heldigvis er der også en fed havbåd tilknyttet Kitimat lodge hvor vi bor og får booket den til en halv dags helleflynder sats. Desværre har regnen og den kraftige mængde mudder der er skyllet ud fra floderne også sat sit tydelige præg på havvandet, det er faktisk mere beskidt end floderne og har en sigt på ca. 1 cm! Selv to timers sejlads fra udmundingen minder det mest af alt som at sejle rundt i en kæmpe Caffe latte og det er som om at det mudrede vand har trykket alle fiskene langt til havs. Det ender med at blive en smuk dag i naturskønne omgivelser, uden et eneste lille bitte bid, men stadig fyldt med store oplevelser. Pukkelhvalerne er talrigt til stede og springer på alle sider af båden, til tider flankeret af en stor flok delfiner.
Skipper Mike spørger om jeg er til skalddyr, hvilket bedst kan besvares med et rungende JA. Han finder et par tejner frem som vi agner med lakserester og sætter i en lille vig.
2.5 time senere sejler vi tilbage til tejnerne og jeg kommer på hårdt arbejde da de skal hales op fra 50 meters vand med håndkraft. De bugner med store flotte Dungeness krabber og snart har vi fyldt en stor spand til randen.
Vi sejler tilbage til havnen og ordner dagens fangst hvorefter vi kører hjem til lodgen og tilbereder et sandt festmåltid som vi deler med vores nyankomne japanske naboer.
I morgen skal der fiskes igennem, floderne er endelig ved at være tilbage på normal vandstand og sigten begynder også at ligne noget, så mon ikke der endelig kommer lidt fisk på tasken.

Send this to a friend